AAU logo
ACADEMIA - Foredrag med Morten Kjærum

ACADEMIA - Foredrag med Morten Kjærum

Foredrag med Morten Kjærum, direktør for Raoul Wallenberg Instituttet og adjungeret professor ved Juridisk Institut, Aalborg Universitet.

Tidspunkt

21.11.2018 kl. 19.00 - 21.00

Beskrivelse

Håb om, at det nytter! 

Krænkelser af menneskerettigheder, forfølgelser og store flygtningebevægelser er virkeligheder, vi er vidner til på tættere eller fjernere hold. Også i Europa er retsstatstanker og demokrati under pres fra forskellige sider. Er der også grunde til at håbe på, at noget går den rigtige vej?   

Morten Kjærum er en af verdens førende menneskerettighedseksperter og har arbejdet i dette felt over hele verden i over 25 år. Han vil fortælle om, hvor håbet og mulighedsrummene kan findes for rettigheder for alle, fredelig sameksistens og respekt mennesker imellem. Er der faktisk også mennesker, der får det bedre – er der arbejde for menneskers rettigheder og retfærdighed i verden, der nytter – noget, der går fremad? Hvad kan gøre verden til et bedre sted at være for flere? Hvor kan vi hente motivation og mod til fortsat at arbejde for en bedre verden – og hvor finder vi håbet om, at det nytter?  

Raoul Wallenberg Instituttet for Menneskerettigheder og Humanitær Ret er et svensk forsknings- og programinstitut med hovedkontor i Lund. Det er opkaldt efter Raoul Wallenberg, en svensk diplomat, som under 2. verdenskrig ydede en stor indsats i Ungarn for at redde tusindvis af mennesker fra nazisternes udryddelseslejre. Raoul Wallenberg-Instituttet arbejder verden over med forskning, kapacitetsopbygning og udbredelse af menneskerettigheder, anti-korruption, retfærdighed og inkluderende samfund.  

Foredraget er tilrettelagt i samarbejde med Juridisk Institut, Aalborg Universitet. 

Pris

Gratis

Arrangør

Studenterpræsterne Aalborg

Adresse

Studenterhuset, Gl. Torv 10