AAU logo
Har vi intet lært af historien?

Har vi intet lært af historien?

... var noget af det, som Lykke Friis tog fat i, da hun i går var på besøg i Studenterhuset.

Lagt online: 31.10.2019

Over 200 forventningsfulde publikummer var mødt op til foredraget med den tidligere klima- og energiminister, nuværende Berlin-korrespondent for Berlingske Tidende og kommende direktør for Tænketanken Europa. 

De blev i løbet af foredraget taget gennem både murens fald, Brexit og fremtiden for Europa. Med lige dele seriøsitet og humor forklarede Lykke Friis blandt andet, hvordan tiden omkring murens fald i høj grad afhang af tilfældigheder, og hvor tæt vi egentlig var på en mulig tredje verdenskrig i 1989. 

I den sammenhæng stillede hun spørgsmålstegn ved, om vi har lært tilstrækkeligt af historien, hvis vi forestiller os, at vores vestlige demokratiske tradition med nødvendighed vil vise sig som den stærkeste. Demokrati og menneskerettigheder sikres kun gennem et vedblivende stærkt folkeligt engagement  Sidste del af aftenen bød på dialog med et veloplagt publikum, der bidrog til nye perspektiver til hele spørgsmålet om Europa og dets grænser. 

Næste foredrag i ACADEMIA er allerede på onsdag den 6. november klokken 19, hvor klimaforsker og en af hovedforfatterne på FN´s kommende klimarapport, Sebastian Mernild, indtager scenen i Studenterhuset.