Om studenterpræsterne

Hvem er Studenterpræsterne?

Studenterpræsterne er ansat af Folkekirken som præster for studerende og ansatte ved Aalborg Universitet og University College Nordjylland (UCN). Begge studenterpræster er ligeledes tilknyttet Budolfi Sogn. Vi har kontor på Fibigerstræde 15 og i Studenterhuset på Gammeltorv, hvor vi står til rådighed for samtale og rådgivning. Derudover tilbyder vi hvert semester en lang række faglige og sociale aktiviteter.

Hvad laver studenterpræsterne?

Samtaler:

En vigtig del af vores arbejde er at stå til rådighed for personlige samtaler med studerende og ansatte med personlige, sociale, studiemæssige eller eksistentielle/religiøse problemer. Vi er uden for "systemet" og har tavshedspligt. Læs mere om vore samtaletilbud her.

Arrangementer:

Hvert semester arrangerer vi en lang række foredrags- og debataftener, samt sociale arrangementer. Størstedelen af disse er gratis og omhandler aktuelle temaer. Se vores arrangementskalender her.

Faglig rådgivning:

Studenterpræsterne fungerer også som faglige konsulenter i forbindelse med projekter og opgaver, og vi tilbyder rådgivning/vejledning inden for vores fagområde (etik, værdier, idéhistorie, tro, religion og teologi). Vi kan ligeledes være behjælpelige med kontakt til kirker og præster til kvalitative undersøgelser. Kontakt os gerne for at høre nærmere.

Kirkelige handlinger:

Du kan bruge Studenterpræsterne til kirkelige handlinger som dåb eller bryllup. Begge studenterpræster er tilknyttet Budolfi Kirke og Klosterkirken i Aalborg.

Mød Studenterpræsterne

Nanna Elgaard Holm er 50 år og ansat som studenterpræst fra den 1. marts 2018. Hun er oprindeligt cand.mag. i spansk og religion og har derefter udannet sig til præst. Hun har tidligere arbejdet inden for uddannelse og udvikling, bl.a. i Kirkernes Verdensråd i Schweiz og som organisationspræst. Desuden er hun uddannet læsegruppeleder i England.

Nanna bor i Aarhus med sin mand, Jesper, som er lektor i jura, og deres to børn.


Lene Graarup er netop blevet ansat som ny Studenterpræst. Lene kommer fra en stilling som hospitalspræst i Hjørring, så det at være præst ved en institution og være folkekirken ”på udebane” kender hun til i forvejen.




 

 

Kontakt Studenterpræsterne

Aalborg Universitet
Kroghstræde 3, indgang C, lokale 4.246
9220 Aalborg Øst

samt

Studenterhuset
Gl. Torv 10, lokale 221
9000 Aalborg

Telefon

Nanna: 24 98 46 70

Lene: 40 34 90 96

mail

praesten@adm.aau.dk

 

pressekontakt/webmaster

    

Fordybelsesrum på AAU